VORES VIKINGESKIBE
Vi sejler med mange forskellige vikingeskibe, i størrelser lige fra Freja med 8 årer og helt op til Aslak med 38 årer. Skibene er udstyret med alle påkrævede redningsmidler og navigationsredskaber - VHF radioer, oppustelige redningsveste og andet nødudstyr i overensstemmelse med godkendelserne fra Søfartsstyrelsen.
Vi er altid minimum to sejladsinstruktører med på skibene, der instruerer jer i sejladsen og som har ansvaret for, at I kommer sikkert frem. Vi er sammen med jer på hele togtet. Vores personale er certificerede efter alle nuværende sikkerhedskrav fra Søfartsstyrelsen.Skibene ligger ved kajen på Haldrupsgrund på Hornsherredsvej 2 km nord fra Lyndby. Det er her vi mødes til turen. |