Maritimt forsøgscenter

                   46 43 70 36  -  40 91 03 36

            Forside   Sejl & spis  Timetogter  Menu

  SKIBENE

Maritimt forsøgscenters skibe og andre fartøjer, beskrivelse og data.

                     "Aslak"

Den "sandfærdige" historien bag navnet/: 

Guderne var trætte af at høre på, nogle bådebyggerne der ikke kunne finde et navn til deres nybyggede langskib, de havde diskuteret navnet i måneder og hver gang de var ved at finde et navn, kunne de alligevel ikke blive enige. Nu var guderne imidlertid blevet så trætte af at høre på deres kævl, at de besluttede at få afsluttet sagen. 
Thor fik sagen overdraget og da han ikke kunne finde på andet, tog han det første bogstav A i det moderne alfabet (som han lige havde lært at kende, men ellers var han mest til runer!) og slog op i hans store navnebog, han kikkede ned igennem alle de forskellige navnen der begyndte med A.  
Hm...  han rømmede sig og tænkte så det knagede i Valhallas gamle tømmer konstruktioner, han tænkte at, da disse bådebygger jo åbenbart ikke var al for kloge, kunne de selvfølgelige ikke få et "kongenavn" men på den anden side var dette skibe byggede med de mest smækre former, så det helt sikker ville være som en leg for guder at sejle med dette skib. 
Pludselig rankede han ryggen, nu viste han hvad dette skib skulle hedde!. Han ilede hen til en stor sten og tog sin store hammer Mjølner og ristede nogle runer ned på denne sten.
Da han var færdig tog han stenen, løftede den op, helt op over hoved, og så slyngede han den af sted, men i det sammen kom han til at se lige ind i solen og han nyste, han sigtede godt nok efter Lyndby strand på Hornsherred, lige der hvor bådebyggerne gik og diskuterede navnet, mens de byggede på deres langskib.
Men ak! da det selv for guder er svært at ramme noget imens man nyser. Ja så ramte Thor heller ikke Lyndby strand! men stenen slog ned midt på Fyn! hvor den blev fundet af nogle ivrige arkæologer, der blev meget glade, for det var jo hundrede år siden, de sidst havde fundet en runesten, og det kom i avisen, og bådebyggerne læste avisen, nu blev de enige,  næsten uden diskussion, på runesten stod der "Aslak"- Asernes leg.

Aslak Beskrivelse:

Forbilledet for skibet er Ladby skibet fra Kerteminde, et langskib der er taget på land og brugt som gravskib en gang i 800 tallet. Det har ikke været meningen at bygge en direkte kopi af dette skib, men at tage dens kvaliteter og overføre disse til det nye skib, Maritimt forsøgscenter skulle have et skib der kunne komme helt ud i hjørner af vores fjorde og åer, kunne sejle næsten helt op på land, så folkene kunne komme tør skoet i land, hvilket de sætter meget pris på.
Samtidig skulle den kunne sejle hurtigt og krydse godt op mod vinden. 
Vi mente at dette kunne Ladby skibet leve op til, vi har så undervejs i byggeriet, justeret lidt på formen så sejlads egenskaberne er blevet lidt bedre, bla. lagde vi et Megin bord ind, så vandet fik lidt længer at strømme, når det ville tværs om skibet. Skibet blev også lidt længer, og da vi var i gang, lavede vi det også lidt bredder, så forholdet bredde- længde passede sammen.
Ikke desto mindre er "Aslak"  bygget som vikingerne kunne have gjort det og vi har gjort meget ud af at holde vikingernes bygge traditioner højt, bla. er skibet bygget uden tegninger.

Søsat:
2008 d. 6/4. Bygget af folk fra Maritimt forsøgscenters Bådelaug, byggeriet startede Januar 2005, kølen blev lagt Februar 2005.
Materialer:
Klædning lærk 3/4 " på Ege spant 2", køl og stævne er Eg, mast, rær og tofterne er af Gran, nagler er af jern.
Sejl, åre og rig:
70 m2. råsejl i bomuld, 4 reb,  sejlet er lavt og 11 m. bredt, mast 10 m. gran, rå 12 m  gran. tovværk i kunst hamp, 38 åre i Fyr.
Stabilitet og vægt:
Er bygget meget form-stabil, ingen ballast ud over besætning på op til 45 personer, egen vægt ca. 5 ton, kan sejles med fuld sejl i vind op til 13 ms.
Fart og afdrift:
Indtil videre 5 kn. for åre, og ved afprøvning ved 12 ms. sejler den ca. 12 kn., max. fart er indtil videre 13 kn. hvilket ventes at blive forhøjet noget. Afdriften er moderat svarende til ca. 10 grader, når der bliver sejlet så højt den kan, men ved kraftig vind bliver afdriften forøget væsentlig. Den kan avancerer med ca. 30 grader mod vinden og med forholdsvis høj fart, f.eks. 11 kn. samtidig med at den avancerer med 25 grader, ved 10-12 ms. 
Sejlads bedømmelse: 
Meget behagelig at sejle i, meget stabil, sejler meget hurtig og med høj gennemsnits fart, meget tør at sejle, ingen eller meget lidt røgvand, selv ved forholdsvis kraftig vind og krapsø, meget let at styre og kan sejles betrykkende med en meget lille besætning 3 mand.

                        "Nidhug"

Navnet "Nidhug" stammer fra den nordiske mytologi og er navnet på den lille drage der lever mellem Yggdrasils (livets træ) rødder, hvor den ligger og gnaver rødderne over, for til sidst at vælte det omkuld. Dette dog kun for at give plads til, at et nyt træ kan vokse sig stort.

Nidhug beskrivelse:

Båden er klinkbygget af  ¾ ” Lærke planker på Lærkespandt, Eg køl og stævne, skibet er ikke bygget som en kopi af noget vikingeskib, men er stærkt inspireret af Gokstad skibet fra Norge fra ca. år. 800.
Skibet er rigget med råsejl, dertil har den også læsejl til begge sider, som kan sættes i magsvejr. Båden er bygget med forholdsvis meget sejlareal i forhold til vægt, båden er med fuld besætning ( ca. 20 mand ) uden ballast , mandskabet udgør ballasten. Skibet er meget vel sejlende og sejler meget hurtig, krydser godt, er sødygtig på åbent hav, kan anvendes til langturs sejlads i Europæiske farvande.

Nidhug data:

                                 "Røde Orm"        

Røde Orm beskrivelse:

Båden er klinkbygget af  ¾ ” Lærke planker på Lærkespant med Ege køl og stævne. Skibet er som Nidhug ikke bygget som en kopi af et fundet vikingeskib, men fremstår som sådan. Røde Orm er en mindre udgave af Nidhug og bygget efter samme princip. Rigget med råsejl og har læ sejl til begge sider.

Båden sejler meget hurtig og håndteres som en stor jolle, den går højt til vinden og er forholdsvis hurtig til at vende, er sødygtig selv på åbent hav, kan anvendes til langturs sejlads i Skandinaviske farvande.

Røde Orm data:

Søsat år 1995, bygget af Maritimt forsøgscenter amba. og Bramsnæs kommune i samarbejde, længde: 10,5 m., brede: 2,5 m., dybdegang: 0,6 m., mastehøjde: 8 m., vægt: 1000 kg., sejlareal: 30 m2. råsejl + 30 m2. læ sejl,  4 reb, åre 10 stk. Færøåre, sideror, 10 passager, 2 instruktører, 1 stk. fast dæk, telt, lys til nat sejlads, topfart for sejl 12 kn., for åre 3 kn.

"Freja"

Freja beskrivelse:

Båden er klinkbygget af  ¾ ” Lærkeplanker på Lærkespant med Ege køl og stævne. Båden er bygget frit efter vrag 1 fra Skulderlev i halv længde ( 8 m. ), båden er bygget med Megin bor i bunden. Rigget med et råsejl.

Båden er en meget stabil råsejler og tåler al slags vejr, meget vel sejlende. Kan anvendes til langtur sejlads, kystnært i Danske farvande.

  Freja data:

Søsat år 1994, bygget af Maritimt forsøgscenter amba. og Bramsnæs kommune i samarbejde, længde: 8 m., bredde: 2,5 m., dybdegang: 0,5 m., mastehøjde: 6 m., vægt: 750 kg., sejlareal: 15 m2. råsejl, 3 reb i sejlet, 8 Færø åre, sideror, 8 passager, 2 instruktører, topfart for sejl 9 kn., for åre 4 kn.

                                                                "Natteravnen"

Natteravnen beskrivelse:

Båden er klinkbygget af  ¾ ” lærkeplanker på fyrspant med egekøl og stævne. Båden er bygget frit efter de norske fjordbåde, men noget fyldigere. Båden kan rigges både til råsejl og smakkesejl, båden har hækror,  sejler hurtigt og sikkert, er dog noget tung for åre. Kan anvendes til langtur i kystnært farvand.

Natteravnen data:

                                                     "Valkyrien"            

Valkyrien beskrivelse:

Båden er klinkbygget af  ¾ ” lærkeplanker på fyrspant med egekøl og stævne. Båden er som Freja bygget frit efter vrag 1 fra Skulderlev, i halv længde ( 8 m. ): Båden er også bygget med Megin bor i bunden. Rigget med råsejl.

Båden er en meget stabil råsejler og tåler al slags vejr i fjordene, kan anvendes til langtur sejlads i kystnært farvand.

Valkyrien data:

Søsat år 1990, bygget af Maritimt forsøgscenter amba., længde: 8 m., bredde 2,30 m., dybdegang: 0,5 m., mastehøjde: 6 m., vægt: 700 kg., sejlareal: 15 m2. råsejl, 3 reb muligheder, 8 Færø åre, sideror, 8 passager, 2 instruktører, topfart for sejl: 8 kn., for åre 4 kn.

               "Hugin"                                                  "Munin"

Hugin og Munin beskrivelse:

Båden er klinkbygget med 4 meget brede lærke bor på hver side, lærkespant og egekøl/stævne, båden er en norsk fjordbåd ”Fireåring” og skal betragtes som en robåd med hjælpesejl, men er meget hurtig både for åre og sejl, men også meget levende, men er man god til at sejle, så er dette sagen, lille og hurtig, lang og smal, begge både har hækror og kan rigges med både råsejl og smakkesejl, men er for det meste rigget med smakkesejl. Kan med fordel bruges til overnatningssejladser og passer fint sammen med en eller flere af de større både på langtur.

Hugin og Munin data:

Norsk pram  beskrivelse:

Prammen er klinkbygget af lærkeplanker med egehæk og ege stævnplade, prammen blev brugt af næsten alle større både i 1800 tallet som landgangsbåd og arbejdspram. Båden er meget letbygget og kan tages ombord på Nidhug.

Prammen kan rigges med et lille smakkesejl, sænkekøl og hækror og så er den faktisk en udmærket sejljolle, bruges i forbindelse med de større skibe.

Den norske pram data:

Bygget år 2000 af Maritimt forsøgscenter amba. længde 6 m., bredde 1,6 m., dybdegang 0,1 m., vægt 60 kg., 2 åre, evt. lille smakkesejl, max. 6 passager

                                                                                                                     Hej! - Vi ses på skibene

Retur til Menu