| Maritimt
forsøgscenter Retur til forside Forside stof, pressemeddelelser, artikler mv.
|
|
| 17/3 2008. Maritimt forsøgscenter lægger sidste hånd på nyt langskib | |
|
Maritimt
forsøgscenter ved Lyndby Strand er netop nu ved at gøre et stort,
vikingetidigt krigsskib sejlklart. Skroget står nu allerede færdigt
ved strandbredden, mens der arbejdes videre på den store del af
arbejdet, som omfatter det store råsejl – fartøjets hoveddrivkraft
– samt resten af rigningen. Efter at projektet har været i gang i tre
samfulde år, regner kredsen af frivillige bådebyggere med, at skibet
kan løbe af stablen i pinsen. Langskibet
– et andet ord for vikingetidens lange, smalle krigsskibe – bliver
24 m. langt og 4,1 m. bredt. Forsynet med 38 årer og et rektangulært
70 m² råsejl, vil skibet kunne nå sit mål i blæst såvel som
vindstille. Med en dybgang på kun 0,4 m., kan det store fartøj sejle næsten
helt op stranden. Det var denne mobilitet, som skabte vikingernes succes
på krigsstien. Skibet
skal forsøgsvis sejle med et råsejl, der er 7 m. højt og 10 m. bredt
– altså bredere end det er højt. Sejl af denne type ses ofte
afbildet på motiver fra vikingetiden, men har kun i meget ringe omfang
været afprøvet på de vikingeskibe, der er bygget i moderne tid. Den
nyeste forskning tyder dog på, at netop dette billedmateriale fra
vikingetiden skal tillægges en højere troværdighed, end arkæologerne
hidtil har gjort. Maritimt forsøgscenter tager her udfordringen op. Det
drejer sig dog ikke kun om videnskabelige eksperimenter. Først og
fremmest skal det nye langskib indgå i forsøgscentrets flåde og
anvendes til publikumssejladser. Dermed får almindelige mennesker
mulighed for at opleve sejladsen med et sådant skib, stifte bekendtskab
med kulturhistorien bag vikingerne samt naturen i Lejre Vig. Det
nye langskib er hverken en rekonstruktion eller en kopi af et fund fra
vikingetiden. Det er bygget ud fra de samme grundlæggende
konstruktionsmetoder som vikingerne anvendte, og er dermed bygget helt
uden brug af tegninger. En god inspirationskilde har Ladbyskibet fra
Nordfyn været, som er et vikingetidigt krigsskib fra starten af
900-tallet. Men det nye langskib er både lidt længere og noget
fyldigere end skibet fra Ladby. Der
er fri adgang til byggeriet, der foregår på Hornsherredvej 202, Lyndby
Strand, 4070 Kr. Hyllinge. |
|
| 1/7 2007. Vikingerne kommer til Rørvig! | |
|
Naturoplevelse i et historisk perspektiv: Fra den 2 juli til den 9 juli sejler Nidhug og Røde orm ud fra Rørvig havn. Få en plads som besætningsmedlem en times tid og se fjorden fra en anden vinkel.
|
|
| 1/6 2007. Vi tilbyder igen i år en unik og anderledes sommerudflugt. | |
|
Mange
muligheder for at få den perfekte oplevelse i en skøn forening af
vikingetogt, natur og ikke mindst hygge, evt. med
landgang i den stille vig, i læ af bøgeskoven, vælg mellem 3 eller 6 timers sejlads,
|
|
| 1/6 2007. Maritimt forsøgscenters nye langskib. | |
![]() Tegning: Ark. Christian Lemée Skibet er 23 m. langt og 4 m bredt, 70 m2 råsejl og 38 åre og det forventes at blive søsat sidst i juni måned 2007. Som det fremgår af tegning, vil der også på det nye skib blive eksperimenteret, bla. med det store råsejl, indtil videre har det på nutidens vikingeskibe været sådan, at de har et sejl der er højere end det er bredt, vi vil gerne prøve den sidste forskning af inden for feltet og derfor har skibet et råsejl, der er bredder end det er højt, magen til dem som vikingerne selv afbillede. |
|
| 1/6 2007. Maritimt forsøgscenters bådelaug søger nye medlemmer! | |
Nu
er det sommer - ud og bøffe!![]() Er du til vikingeskibssejlads, socialt samvær og eventyr, så er her alle tiders mulighed, vi søger friske folk i alle aldre, med mod på at være med til at udvikle vores bådelaug og indgå i de frivillige besætninger bla. på centers nye langskib. klik: bådelauget |
|
| 1/6 2007. Byggeriet på Maritimt forsøgscenters Langskib skrider frem | |
Der bliver gået til den i
øjeblikket, bådbyggerne i Maritimt forsøgscenter arbejder igennem på
centerets nye langskib. Vi holder tilsyneladende tidsplanen, selv om det
har været lidt op ad bakke! men nu regner vi med at skibet kommer i
vandet i Juni, men lige hvornår i juni, det vil vi ikke sige noget om
endnu, da det er meget svært at forudse rent tidsmæssigt hvordan det
kommer til at gå. Men det skulle
være ganske vist, at skibet skal på testsejlads først i juli, siger
bådbyggerne.![]() Foto: Tonny Andersen Der er i øjeblikket orden i kaos på Langskibet |
|
| 1/5 2007. Samarbejde mellem Gershøj kro og Maritimt forsøgscenter | |
| Maritimt forsøgscenter og Gershøj kro har indledt et samarbejde om at levere mad, til MFCs. arrangementer og sejladser, MFC. har altid lagt stor vægt på at kvaliteten er overraskende høj i forhold til de muligheder, der er på skibene og de landbaseret arrangementer. Vi glæder os til at kunne forbedre dette igennem det nye samarbejde. | |
|
23/3 2007. ÅBENT HUS – Maritimt forsøgscenter fylder 12 år! |
|
|
Lige
pludselig har kulturvirksomheden Maritimt forsøgscenter a.m.b.a.
eksisteret i 12 år, og det skal jo markeres. Vi har valgt at holde åbent
hus med kage, te og kaffe på selve årsdagen. Sted:
Haldrups Grund, Hornsherredvej 202, Lyndby Strand. Se
vores hjemmeside: www.maritimtforsoegscenter.dk |
|
| D. 16/2 2007 Centerets nye Vikinge Langskib klædt op. | |
|
Pressemeddelelse d. 16/1 2007. Fra Maritimt forsøgscenter amba. Nu har gruppen af frivillige fra Maritimt forsøgscenter nået til lønningen og skibet fremstår i al sin prægtighed, det har været et stort arbejde for os, vi har arbejdet hver søndag på skibet. På trods af at folk har familier og sikkert mange andre gøremål, så har der været et godt fremmøde hver søndag og det er ikke kun os der bygger, der har kikkede forbi, nogle dage har vi talt op til 50 mennesker der lagde vejen forbi for at følge arbejdet, siger daglig leder af Maritimt forsøgscenter Tonny Andersen, I øvrigt mangler vi også besætning til skibet, så hvis man har lyst så er man meget velkommen. Skibet er Maritimt forsøgscenters svar på et langskib, som det kunne havde set ud på Roskilde fjord, Form og sejlføring er vores bud på det mest optimalt, som vi mener vikingerne kunne byde på, når vi taler om langskibe, der havde fjorde og lavvandet områder som deres base, Sejlet er en del af en nyfortolkning af vikingernes sejl, sejlet er på ca. 70 m2 og breder end det er højt, sejlråen er 11 meter lang og masten er i alt 10 meter høj, så sejlet er 7 m højt og 10 meter bredt, vi er overbevist om at vikingerne havde et lavt sejl på deres langskibe i stedet for de høje råsejl man normalt ser. Maritimt forsøgscenter vil lave nogle sejladser, hvor det skal testes om skibet og især sejlføringen holder hvad man håber på, denne sejlføring burde give skibet mere stabilitet og fart, da sejlcenteret er lavt, og det burde kunne sejle med forholdsvis mere sejl i forhold til vindstyrken, om skibet også er god til at sejle op imod vinden, må komme an på en prøve, men vi håber på det siger Tonny Andersen. Skibet er bygget uden tegninger, det vil sige at der er lavet en skitse, men ellers er langskibet bygget efter øjemål, en metode som vi mener vikingerne også byggede efter. Vi håber på at vi kan være færdige med skibet til sommer, så vi kan komme ud og sejle med det inden sæsonen er forbi. Planen med skibet er at det skal indgå i Maritimt forsøgscenters flåde, på efter hånden 10 skibe, der sejler vikingetogter med selskaber og firmaer på Roskilde fjord. Vi har ikke de store planer om længer togter til fjerne destinationer for skibet, men vi kunne godt tænke os et tur til Kerteminde til Ladbyskibet, som har været den store inspirations kilde til skibet, vi har også tænkt på om skibet kunne være en slags ambasadørskib for Lejre kommune, måske med nogle sejladser til Letland og Estland med unge fra kommunen.
|
|
| D. 6/2 2007 "CO2 neutrale sejladser & eventyr!" | |
| Maritimt forsøgscenters
sejladser er CO2 neutrale, her er fremdriften baseret på den reneste energi, man kan finde, vinden og rå muskelkraft driver skibene frem, og det er ikke så ringe endda! ![]() Farten kan - for rå muskelkraft - komme helt op på 3-4 knob og for sejl ikke mindre end i nærheden af 10-15 knob, selvfølgelig alt efter hvor meget det blæser.
|
|
| D. 6/2 2007 "Langskibet klædt på til vinter!" | |
|
Maritim forsøgscenter
seneste nybygning, der endnu ikke har fået et navn, så derfor blot
bliver kaldt "langskibet", blev klædt op imellem jul og nytår,
mellem skiftevis regn og storm. Skibet har nu fået sin endelige form og
det resterende arbejde med spanter, knæ, tofter og remme kan begynde. Først
i Januar blev der lagt presenninger som tag over skibet, så arbejde kan
foregå "under tag". Man kan dog stadig følge arbejdet, da
der hver Søndag vil blive arbejdet og her er man velkommen til at kikke
lidt med ind under presenningerne!
|
|
| D. 6/2 2007 "God mad! tæt på Historien & Naturen" | |
![]() Vi i Maritimt forsøgscenter tænker i de baner, at vi skal samarbejde med naturen. Derfor er alle vores udflugter udformet sådan, at de foregår på naturens betingelser og så tæt på naturen som overhoved muligt. Vi kan følge naturen over os, rundt omkring os og under os, og når vi er bedst - også i vores maver! God mad, en øl og så lige ligge og studere havbunden, hvis man ikke tager turen over rælingen og ned i det klare svalende vand.
|
|
| D. 6/1 2007 "Nyt samarbejde mellem Gershøj kro og Maritimt forsøgscenter " | |
| Maritimt forsøgscenter og
Gershøj kro har indledt et samarbejde om at levere mad, til MFCs.
arrangementer og sejladser, MFC. har altid lagt stor vægt på at
kvaliteten er overraskende høj, i forhold til de muligheder der er på
skibene og de landbaseret arrangementer. Vi glæder os til at kunne
forbedre dette igennem dette nye samarbejde.
|
|
| D. 6/1 2007 "Se i Kalenderen." | |
| Nu er
det blevet letter for Maritimt forsøgscenter egne folk og andre
interesseret, at få et overblik over hvad der foregår i MFC, i forhold
til møder, arrangementer og sejladser. Klik: kalenderen
|
|
| D. 12/12 2006 "Nye VHF radioer til MFC" | |
| Maritimt
forsøgscenter har investeret i nyt VHF radioer, de gamle radioer var
ved at være gamle og så har det vist sig nødvendigt at få et
radiosystem, så der på det nye langskib bliver radio kontakt fra agter
til folkene i forskibet, da det i hårdt vejr og mørke ikke er muligt
at kommunikerer på anden vis.
|
|
| 12/12 2006 MFC-byg! | |
![]() Viste du at Maritimt forsøgscenter også beskæftiger sig med husbyggeri? Når bådene er lagt på land for vinteren, begynder MFC-byg sin sæson, mange af MFC medarbejder er udannet håndværker og arbejder om vinteren med byggeri. Vi arbejder med alle slags tømre og snedker opgaver, vi mærker ikke så meget til virakken om manglen på håndværker, vi har nogenlunde samme mængde arbejde som vi har haft de sidste mange år, og vente tiden er ikke lang, nogle uger så er vi der, siger Tonny Andersen formand for Tømreafdelingen. Klik: Tømre/snedker
|
|
| D. 12/12 2006 "Få mere viden, arranger et foredrag!" | |
|
|
|
| D. 12/12 2006 "Maritimt forsøgscenters bådelaug søger nye medlemmer! | |
| Er du til
vikingeskibssejlads, socialt samvær og eventyr, så er her alle tiders
mulighed, vi søger friske folk i alle aldre, med mod på at være med
til at udvikle vores bådelaug og indgå i de frivillige besætninger
bla. på centers nye langskib. klik: bådelauget
|
|
| D. 15/6 2006 "Vikingerne kommer til Rørvig!" | |
|
Maritimt
Forsøgscenter hiver ankeret op og sejler vikingeskibene ”Freja” og
”Nidhug” på ferie til Rørvig havn d. 2. juli 2006. Her vil de
ligge den følgende uge. Maritimt
Forsøgscenter sejler til daglig i den stille del af Lejre Vig med
lejrskoler, firmaer og familieudflugter, men glæder sig nu til at være
en del af det livlige havnemiljø i Rørvig fra d. 2. – 9. juli. I
denne periode har alle, store som små, mulighed for at opleve, både at
sejle og ro et ægte vikingeskib. Interesserede
kan blot møde et kvarter før afgang. Skibene ligger yderst på molen,
og fyldes efter ”først til mølle-princippet”. På
Nidhug er der plads til 25 personer og
på Freja er der plads til 8 personer. Med
andre ord: Vikingetidens Ferrari. Skibet har deltaget i flere
kapsejladser, her i blandt ”Sjælland Rundt”, med pæne resultater. Alle
interesserede er meget velkomne til at komme ned på Rørvig havn, og få
en snak med besætningen ombord på skibene. |
|