|
46 43 70 36 - 40 91 03 36 |
||
|
Fremtidige togter |
||
|
Rundt om Skandinavien |
||
|
|
||
|
Vikingetogtet og film projektet "Rundt om Skandinavien "
Maritimt forsøgscenter har i de sidste 2
år arbejdet på projektet. Fra ideen opstod indtil nu, har projektet udviklet
sig på en måde, sådan at vi nu ved, at det rent praktisk kan lade sig
gøre. Dette har sin baggrund i at vi under et af vores mange
arrangementer, har fået kontakt til 2 Russiske skibs projekter, et i
Skt. Petersborg omkring en kopi af den russiske sars gamle fregat fra
1703 "Standart" og det andet er et museum i Petrosavosk, som
har en række større handelsskibe fra 1600 tallet, hvor vi har gode
kontakt til skibet "Skt. Nicolai". Da det ikke er lige til at
få lov til at sejle rundt i Rusland, så har disse projekter tilbudt,
dels at sejle med som lodser, men også at hjælpe med at ordne alle papirerne
som skal til, for at det kan lade sig gøre. Ideen byggede på, at vi ville sætte fokus på de kulturværdier, vi er fælles om, her i Skandinavien. Vi ville finde ud af om vi overhovedet kunne forstå og komme hinanden ved længere. Ved Danskerne hvad den almindelige Finne tænker i hverdagen og til fest. Passer alle vores fordomme om hinanden? - og hvad syntes den Norske fisker fra Lofoten om hvordan det gå her i Norden? - Hvordan er hans hverdag og hvad vedkommer det ham - hvordan det foregår i Skåne og ved han i det hele taget hvad Skåne er. Vi mente, at nu havde vi som befolkning, sammen med alle andre lande/befolkninger i Europa, i mange år har haft blikket og opmærksomheden rettet mod Bruxelles, - og nu kunne det måske være rart, at finde ud af hvor og hvem vores "sidekammerater" er/var, altså de lande der er vores nærmeste naboer og dem der er måske er tættes på vores kultur og samfund og se om vi overhoved havde noget til fælles, og om vi stadig kunne forstå hinanden. Vi - i Maritimt forsøgscenter mener, at en god måde at finde ud af, om hvordan det forholdte sig,- ville være at sejle rundt om Skandinavien, da vi mener at de nordiske lande burde være dem der stod os nærmest. Vi kunne tage ind på mange tilfældige steder og tage "temperaturen". Da nu vores center er forankret i historien, og vi arbejder med bla. vikingeskibe, - var det naturligt for os at vælge det transportmiddel, der i fortiden var vores fælles-eje, vikingeskibet. Vi vil producere en film over mødet mellem de nordiske folk og videreformidle konklusionerne når vi kommer hjem.
|
||