Maritimt forsøgscenter

46 43 70 36  -  40 91 03 36

Menu

 Fra vrag til "lystyacht"            

                  _____________________________________________
Ser din båd sådan ud?

- og får du dårlig samvittighed når du ser hullerne blive større og større, for hvert år der går, - så fortvivl ikke, for det koster ikke så meget som du tror. Det er nemt at få sin gamle følgesvend på mærkerne  igen.

Maritimt Forsøgscenter sætter din gamle båd i god stand evt. med en ny køl, bor eller spanter. 

           
- hyler efter en kærlig hånd

Vi giver her et eksempel.

                Denne lille Gerskov pram fra Samsø kostede 32.000 kr.inkl. moms at sætte i stand. I prisen var transport tur og retur Maritimt Forsøgscenter, 4 nye spanter, 2 hele borgange og en ny udskiftet essing. Nyt agterspejl, ny agterstævn, alle bundstokke udskiftet. Nye tofteremme, nye åre toller, ny tofte, nye spir og skruer i stævne og spanter og en omgang tjæring og malet 1 gang med linolie.
             Hjem til værkstedet
Zarah har gang i skruesvingerne. Hun bruger dem i opsætningen af en ny lønningsplanke på skibet, så  lønningen kan få den rette bue. Maritimt Forsøgscenter's bådeværft er et moderne træ bådværft, med speciale i mindre ældre Nordiske træbåde.

 

 

 

Gerskov-prammen fra Samsø er noget for sig. Den er bygget på Gerskov bådværft i Odense fjord, der designede og udviklede prammens helt specielle agterspejl. Prammen blev meget populær og folk fra Stavnsfjord på Samsø, rejste helt til Odense fjord for at købe den. Der er f.eks. gjort plads til en evt. skrue, hvis man ville installere motor i prammen.

 

Det nye agterspejl er på plads og har fået trætjære.
De nye spanter sidder som de skal

Resultatet - En næsten ny "lystyacht"

Maritimt Forsøgscenter kan nu tilbyde et udvalg i forskellige træbådstyper. Alle er lavet efter de bedste gamle bådebygger-traditioner.

 

Bådene er forskellige med hver deres muligheder. De er oprindeligt udformet til forskellige formål og farvande. Maritimt Forsøgscenter har udviklet dem sådan, at alle kan få den maximale sejlevne og brugsglæde ud af disse gamle, smukke ro- og sejlbåde. 

Den norske pram nederst er endnu et smukt eksempel.

_______________________________________________

"Den grimme ælling" - der blev til en hvid svane
Retur til menu